Gå til indholdet

Opret/ændr handlinger

En handling gør det muligt at udføre operationer i forbindelse med eksporter, synkroniseringer og importer, for eksempel at køre batch- eller PowerShell-filer.

Der understøttes tre typer handlinger:

  • COPY: kopier en fil til et målsted
  • EXE: start en eksekverbar fil med argumenter
  • XSLT: konverter en tekstfil til XML eller omvendt.

Handlingen COPY

  • Source: vælg den kildefil, der skal kopieres
  • Destination: vælg placeringen og navnet på destinationsfilen.

Klik på knappen ”Save” for at gemme konfigurationen.

Handlingen EXE

  • Program: vælg placeringen og navnet på det program, der skal køres, for eksempel PowerShell.exe
  • Arguments: angiv de argumenter, der skal anvendes, når programmet køres. For eksempel et ID til at udføre en operation på et bestemt objekt.

Klik på knappen ”Save” for at gemme konfigurationen.

Handlingen XSLT

  • Source: angiv stien til den eller de filer, som en transformation skal anvendes på. Det er muligt at bruge ”*” i filnavnene, i begyndelsen, i slutningen eller midt i strengen.
  • Transformation: angiv stien til filen med filtypen ”.xlst”, som udfører transformationen.
  • Destination: angiv stien til destinationsfilen.

Klik på knappen ”Save” for at gemme konfigurationen.

Denne handling gør det muligt at konvertere en XML-fil til et andet format eller omvendt.

Der kan være flere inputfiler, som hver bliver konverteret, men de sammenkædes til en enkelt outputfil.